Vores vigtigste opgave er at skabe nogle
trygge rammer for børnene, hvor de kan udvikle
sig individuelt og socialt.
Humlebo er en kommunalinstitution, som har eksisteret i over 60 år og har en lang og spændende historie bag sig. Institutionen er beliggende i en beboelsesejendom i stuen, og vi har nogle meget gode, store og lyse rum. Vi har en dejlig legeplads, som vi er meget glade for, men vi benytter os også af alle de mange muligheder der er i vores lokalområde. Vi har plads til 35 børn som er fordelt på 3 stuer med 12 børn på to af stuerne og 11 børn på den tredje stue.
Vi tror på, at de bedste fysiske rammer for vuggestuebørn er forholdsvis små rammer. Vi vægter højt, at alle børn kan færdes frit i hele huset og at vi alle kender hinanden. Det skaber en god tryghed for børn, forældre og medarbejdere.
I Humlebo har vi fokus på de små ting som optager børnene. Det er vores opgave, at gøre disse små ting store, og give dem værdi. Et vuggestuebarn er nemlig optaget af f.eks. sneglen og det kan være en stor oplevelse, at kigge på hvordan en snegl kommer ud af sit hus og måske endda have mod til at lave den kravle på hånden.
I januar 2011 blev alle Københavns kommunale daginstitutioner inddelt i klynger. Klyngen har en overordnet klyngeleder, som er Lisbet Nørlund.
Humlebo er i klynge med tre andre institutioner. Troldhytten, som er en udflytterbørnehave beliggende i Søborg med opsamling på Gl. Kongevej.
Bryggegården, som er et fritidshjem og fritidsklub med børn fra Tove Ditlevsens Skole.
Lillefryd, som er en vuggestue beliggende Tøndergade. Humlebo og Lillefryd har de siden 2009 arbejdet tæt sammen. Vi holder bl.a. fælles medarbejder- og forældremøder, deler Christiania-cykler, har rytmikforløb på tværs af institutionerne og ét fælles forældreråd. Humlebo har råderum over Lillefryds motorik-rum to gange om ugen.
